Royal Danish Brass - Copenhagen
Keld Jørgensen, Baunevænget 31, Nødebo, DK-3480 Fredensborg
phone: +45 48475662 mobile: +45 20813462
 


Nytårskoncert i Støberihallen, Hillerød

søndag den 8. januar 2012 kl. 19.30

arrangør: Frederiksborg Kulturcenter

 

Efter tre års (ufrivillig) pause er RDB tilbage på scenen i Hillerøds Kulturhus, Støberihallen. Med værker af Fuzzy, Farnaby, Händel, Heaton, Bach, Arban, Mozart, Rimsky-Korsakoff og naturligvis H.C. Lumbye følger koncerten fuldstændig den klassiske nytårskoncert-opskrift. Ligeledes efter traditionen bydes der på gedigne overraskelser, og tilmed præsenterer ensemblet en ny CD ved koncerten. CD'en er netop udkommet på CDKlassisk/CDK1076 og bær navnet HEATON med undertitlerne 'Heat on Heaton' - 'Classic Band Style Revisited'.

Flere af ensemblets medlemmer påtager sig soloopgaver fx hornisten Henning Hansen i Arbans virtuose og halsbrækkende 'Variations Tyrolienne' ligesom trompetisten Jonas Wiik spiller rollen som Nattens Dronning i dennes arie fra operaen Tryllefløjten. Hele programmet præsenteres og kædes sammen af RDBs grand old man, Keld Jørgensen.