Ny
hjemmeside

New
Home page
Royal Danish Brass - Copenhagen
v/ Keld Jørgensen
Baunevænget 31, Nødebo
DK-3480 Fredensborg
phone: +45 48 47 56 62
fax: +45 48 47 57 62
mobile: +45 20 81 34 62

Ny
hjemmeside

New
Home page
Index
Sidste nyt
Historie
Koncerter
Skolekoncerter
Musikere
Komponister
Repertoire
CD'er
En lur, to lurer,
de danske
klenodier fra
Bronzealderen
Presse
meddelelser
Anmeldelser
Links

 
Anmeldelser/Reviews


Nytårskoncertanmeldelse 12. januar 2004
Grovbolle med ost som nytårsmusik

Royal Danish Brass fik et nyt hjemsted og Støberihallen en ny slagsang, da nytårskoncerten rykkede ind i går.

Slagsangen hjalp publikum i den fyldte sal med til, medens Royal Danish Brass' huspoet, Keld Jørgensen, rappede foran orkestret. Omkvædet lød:

"Happy New Year/ på gensyn håber vi,/ i dette gode gamle støberi".

Musikerne havde nydt alle tre prøvedage og var veloplagte, da det gjaldt søndag eftermiddag. Og publikum nød nytårsblandingen, der blev omtalt som et kagebord, og som indeholdt både grovbolle med ost og marmorkage for ikke at tale om den søde royale hyldest efter pausen.

Selvfølgelig vidste orkestret med det kongelige navn, at der er bryllup i kongehuset den 14. maj. Derfor blev ytårskoncerten brugt til en uropførelse for lur, didgeridoo, messingblæsere og slagtøj. I den indgik både "Der er et yndigt land", "Waltzing Mathilda" og "Kong Kristian" foruden temaet fra "Den lille frække Frederik". Denne sang havde også inspireret til værkets titel: "What didjeri Mary MacDonaldson do to catch the little frække Frederik":

- Vi er sikre på, at de vil leve lykkeligt til deres dages ende på grund af det stykke, vi nu vil uropføre, sagde orkestret, inden latternummeret tog fart ved hjælp af en gæst i salen, Henrik Carlsen, der mestrede aboriginal-instrumentet, der - direkte oversat - er lavet af jerntræ.

Spøg og skæmt

Ingen nytårskoncert uden spøg og skæmt. Publikum fik også mulighed for at kappes om ti cd'ere ved at gætte, hvem der har skrevet versene til Geog Riedel-nummeret "Fullmånen jag undrar".
I det hele taget hører leg med til nytårskoncerten, for musikerne leger selv. De spiller hundesvære underholdningsnumre mellem de lige så svære seriøse numre, og de fortæller hele tiden, hvad det drejer sig om.

Derved blev publikum indviet i tjeneren og amatørtubaisten Einar Bastholms komponistliv uden klaver, men med snaps, i resultaterne af en ferietur til Frankrig i station-car og i gode venners og klassiske mestres bevæggrunde til at skrive netop den musik, der stod på programmet.

To af Sjællands Symfoniorkesters trompetister, Kjell-Åke Andersson og Niels-Jørn Jessen, imponerede fra start som solister i Mogens Andresens arrangement af "Gloria in excelsis", Pariseroperaens nye solotrompetist Nikolaj Viltoft røg op flere gange, også med sit flügelhorn, og Peter Schmidt bragede igennem som virtuos trombonesolist i arrangementet af "The Blue Bells of Scotland" - meget flot spillet!

Mogens Andresen og Lars Holmgaard fra orkestrets dybde var virtuose i den førstes arrangement af "Side by Side", basunisterne gennemspillede elegant Premrus "Felicity", og både Agent 007 og Den Lyserøde Panter sneg sig over scenen, inden promenadekoncert-stemningen meldte sig i forbindelse med ønsket om at blive geninviteret. Orkestret vil gerne komme, Støberihallens leder, Olaf Nyeng, vil gerne genhøre dem, og publikum - ja, der var stående klapsalver, også selv om Lumbyes "Champagnegalop" kom til at mangle det første knald. Skår betyder lykke, som man siger....

Og så sluttede det hele med orkestrets kendingsmelodi, Joe Zawinuls "Birdland", der er uopslidelig energisk og medrivende i Royal Danish Brass' solistiske arrangement.

Udenfor ventede styrtregnen. Men tilhørerne følte sig imprægnerede efter en god oplevelse.

co


den 9. maj 2003

Det var en Aften paa Tivoli
- fra anmeldelse af Knud Cornelius

Omtrent til åbningen af Tivolisæsonen 2003 foreligger en CD med åbningskoncerten i Tivolis Koncertsal i sæsonen 2001.

Den aften spillede messingensemblet Royal Danish Brass, og programmet er blevet redigeret sammen til en såkaldt live-cd.

Det med det levende er musikerne vant til. Ikke mange ensembler evner at skabe en så umiddelbar publikumskontakt som Royal Danish Brass [..........]

Det halve Nordsjælland er på tæerne hvert nytår for at få billetter til ensemblets traditionsrige nytårskoncert på Nødebo Kro, og her er der altid skæg og ballade blandet i musikken på det professionelt høje niveau. Som ciceroner virker ensemblets to grundlæggere og stedsegrønne idémagere - arrangøren Mogens Andresen og administratoren Keld Jørgensen. De har begge en fint udviklet humoristisk sans og gør med deres mellemtekster og påfund disse koncerter frydefulde. [..........]

Mange ensembler, fx de militære orkestre, kan spille marcher og valse og festmusik, men ingen når Royal Danish Brass, når det drejer sig om at skabe fest ud af musikken.

De talrige solistpræstationer er med til at gøre forskellen. Det begynder med den svenske trompetist Jonas Wiiks "Le Basque", fortsætter med flügelhornspilleren Nikolaj Viltofts "Kärleksvals" af Ulrik Neumann og kulminerer foreløbigt med Lars Ranchs forrygende trompetsolo i "Karneval i Venedig". Jens Bjørn-Larsen gør ham snart kunststykket efter med svimlende tubaspil i Montis "Czardas". Tivoli-koncerten indeholdt mange populære numre, men også nyheder som Mogens Andresens "Kongens Lyngby March" fra 1999 eller hans arrangementer til teaterbrug af tre anonyme russiske stykker. Medens man lytter til dem, hører man, hvor gedigent et ensemble Royal Danish Brass er.

[..........]
Og så tager pokker ved slagtøjspillerne Per Jensen og Jakob Weber Egholm, så ensemblets sikre træffer, arrangementet af Joe Zawinuls "Birdland", udvikler sig helt vildt som en forrygende finale med Kasper Thaarup på altbasun, Mogens Andresen på euphonium og Nikolaj Viltoft på flügelhorn.

Det, der i begyndelsen lød som en af de mere ordinære cd'er fra Royal Danish Brass, når at blive en spændende, solistisk og dybt sammenhængende udgivelse, der vinder for hvert genhør. Den folkelige stil præger repertoiret fra først til sidst, men kvaliteten overtrumfer det meste i sin genre.
CLASSCD 455



13. januar 2003

Blæserne havde kohorn med i år
Royal Danish Brass-nytår for 17. gang

Anmeldelse
Ingen nytårskoncert uden gengangere: Joe Zawinul’s ”Birdland” hang bagefter i ørerne på publikum, der fyldte krosalen i Nødebo til sidste plads i går til ensemblet Royal Danish Brass’ 17. nytårskoncert. Det er et af messingblæsernes absolutte topnumre – fed lyd og medrivende med snert og swing, meget velegnet som ekstranummer.

Tjakovskijs ”Kroningsmarch” til indledning var også en genganger, for publikum skal jo op af stolene, når Kongesangen lyder, og den er flettet ind i dette stykke russisk musik fra 1883.

Men skulle publikum da ikke synge i år? Selvfølgelig! Basunisten Keld Jørgensen havde forfattet to elegante treleddede vers, der samtidig var en konkurrence. Melodien var ”Ode an die Freude”, som plejer at have tekst af Schiller, men den nye tekst ville noget mere: Hvilken af Beethovens symfonier indgår denne ode i? Nummeret kan læses her (vend avisen): 6

Ensemblet samlede svar ind og vil om en måneds tid belønne ti af de heldigt vindende med Royal Danish Brass’ næste cd, der er en optagelse fra jubilæumskoncerten i Tivoli i sommer. Den mangler kun en stregkode i at være klar til trykning, oplystes det.

Endnu et ekstranummer blev puttet ind før Lumbye-afdelingen: Fuzzys friske honnørmarch til Kronprins Frederik, arrangeret af Stig Sønderriis og fyldt med vittige citater hen mod slutningen.

Godt genhør
Nytårskoncerten i Nødebo er kongetro. Derfor havde den første af dagens kontraster i programlægningen også majestætisk forbindelse. Royal Danish Brass spillede Ouverturen, La Paix og La Rejouissance fra Händels Fyrværkerimusik fra 1749 som udtryk for ild og Hanne Ørvads festmusik til indvielsen af den genskabte barokhave ved Frederiksborg, ”Cascade”, fra 1996 som udtryk for vand.

Især Hanne Ørvads værk var et velkomment genhør. Royal Danish Brass spillede værket første gang den 5. juni 1996 i overværelse af regentparret, og det er også udsendt på cd. Hanne Ørvad som er sanger, imponerer ved ubesværet at jonglere med messinginstrumenterne og deres karakteregenskaber, og ved genhøret kom man til at tænke på Bartoks overlegent skabte orkesterkoncert – figurerne har kvaliteter af samme kaliber og åbner sig for den, der vil lytte. Det lød, som om også ensemblet var glad for at spille ”Cascade” igen – til lejligheden med trompetisten Dennis R. Andersen som dirigent. Han gav senere eftertrykkeligt bevis på, at han også kan spille med front mod publikum, da han var solist i 2. afdelings dyreafsnit.

For Royal Danish Brass kan både det seriøse og det fornøjelige. En af de meget vellykkede kontrast-afdelinger handlede om hunde og katte, og Bernstein’s to hunde må undskylde, men Hazell’s tre katte var ved denne lejlighed de mest indtagende, ikke mindst ingefærkatten Mr. Jums og den gospel-spindende Black Sam. Fin underholdning!

Den lyserøde panter var sat op mod flere hold elefanter, Københavns morgenstemning mod norsk aftenlyrik med Irene Lewis som jente med kohorn, og den tykke skovtrold var sat over for den tynde Facilita, som Lars Ranch udførte med stigende virtuoseri, som var det ”Min hat den har tre buler”.

Og så var der Eurovisonsfanfare af Charpentier og tre Lumbye-klassikere, og hvor var tiden egentlig blevet af? Publikum havde det dejligt. Og som Keld Jørgensen, der præsenterede programmet på skift med Mogens Andresen, også sagde: - Så kan de komme med deres strygekvartetter!

Det særlige ved Royal Danish Brass er, at de 14 mand med eller uden kvindeligt kohorn spiller som en strygekvartet og hele raden rundt har kvaliteter som solister. Derfor blev det endnu en afvekslende, musikalsk flot start på nytåret.
co.




den 7. januar 2002

Marcher, valse, fugle, sang og nytårshumør
Fuldt hus i Nødebo Kro til Royal Danish Brass' nytår

Nødebo: Stolene samlet på midten på brandchefens bud, stjerneloftet tændt, Royal Danish Brass i kjole og hvidt, i år prydet med to kvindelige medlemmer, "Kong Kristian" på Tjajkovskijs manér og fællessang om den bedste kro i verden - den i Nødebo.

Alt var, som det skulle være, og dog var orkestrets 16. nytårskoncert i går anderledes. Krumtappen Mogens Andresen sad nede i salen som tilhører på grund af eftervirkningerne af en hjernerystelse, Keld Jørgensens makkere i basungruppen er trådt fra, og endnu nogle afbud gjorde, at Royal Danish Brass stillede op i fornyet og forynget  udgave. Det er vilkårene, når musikerne har deres daglige arbejde i forskellige orkestre eller måske forbereder sig til konkurrencer netop i disse dage.

Men repertoiret sørgede for, at det hele var genkendeligt. De sikre numre til og med nr. 21, der var ekstranummeret - Joe Zawinuls Birdland i Mogens Andresens fremragende arrangement med skiftende solistoptræden - gjorde, at alle var trygge ved traditionen.

Nyt i år var sammenstillingen af marcher og valse, og så var dyreriget tydeligt repræsenteret. Lars Holmgaard afleverede således sin enestående soloudgave af Lennon og McCartney's solsortesang, "Blackbird", og præsterede også at være ko i Fred Hartley's "Alpine Festival".

Fra starten skilte piccolotrompetisten Nikolaj Viltoft sig ud med en flot blæst "Prins Jørgens March", og han kom igen med en meget smuk udgave af renæssancemelodien "Maria" af Joachim A. Burck, ligesom han undervejs "faldt i" og fik sit personlige bifald, hvor det ikke var meningen.

Han var en fin fløjmand for trompetsektionen, der også præsenterede Dennis R. Andersen, der endnu er konservatoriestuderende, på Es-trompet i træfferen "Le Basque" og Lars Ranch, hvis "Karneval i Venedig" var højglanspoleret og fornemt udført.

Endnu en konservatorieelev, Kathrine Jakobsen, udfyldte problemfrit Mogens Andresens plads, Peter Schmidt og Lars Hastrup fik basunerne til at swinge sammen med Keld Jørgensen, og slagtøjet var 50% fornyet med Jakob Weber Egholm sammen med Per Jensen, der både spillede vibrafon- og koklokke-soloer.

I godt selskab
Keld Jørgensen klarede præsentationen alene i år, undertiden på vers og med omvendt cykelhue, og da han åbnede koncerten med endnu et af orkestrets kendemærker, Henrik VIII's "Pastime with Good Company", tog han straks publikum om hjertet ved at forklare at "pastime" nærmest betyder fritid, medens vi tilhørere var "det gode selskab". Nytårskoncerten er med til at blæse de sidste tømmermænd fra årskiftet væk og sætte tilhørerne - og vel også musikerne? - i nyt gå-på-humør. Sådan lød det i hvert fald.

Sammensætningen af marcher og valse var godt tænkt med den russiske koncertvals af en anonym komponist som et særlig yndefuldt spillet stykke musik. En af marcherne er i øvrigt fundet på af Peter Viskinde fra Big Fat Snake. Han bor på vej med Mogens Andresen, som har fordelt noderne på papiret for ham. "Kongens Lyngby March" hedder den, og den kan uden videre gå ind i kongerækken, hvor Henrik VIII og Frederik VII allerede er på plads. Mogens Andresen kender sit ensemble og kan skrive frisk og humørfyldt over et hvilket som helst tema.

Fællessangen kom mod slutningen som led i promenadekoncerternes elskede fantasi over britiske sømandssange. Ingen "Rule Britannia" her, men derimod det ømme kvad "Alle sammen, syng med i blandet kor/her i den bed---ste af alle kro'r" - hva'behar....
Jubilæumsåret kan ikke gå helt galt med den opbakning.
co.

UGE·NYTonsdag den 21. november 2001
Fredensborg Fantasier

Fredensborg-Humlebæk Kommunes fødselsdagsgave til Dronning Margrethe foreligger nu på CD

På nogle stille vinteraftener i tiden op til Dronning Margrethe 60 års fødselsdag sidste år var der hektisk musikalsk aktivitet i Fredensborg Slotskirke. 

Omgivet af mikrofoner, ledninger og andet udstyr, gjorde Royal Danish Brass noderne til de fire kompositioner, som udgør Fredensborg Fantasier, levende i kirkerummet og optagelserne blev fuldført i allerdybeste hemmelighed ved i alt fire sessions.

Således forelå gaven på selve fødselsdagen i form af de fire partiturer af komponisterne Mogens Andresen, Bernhard Lewkovitch, Kim Helweg og Bo Holten, en unik CD til Dronningen og endelig blev musikken uropført for de kongelige og et talstærkt publikum den 12. maj.

På den nyligt udsendte CD fra Classico, CLASSCD347, udgør Fredensborg Fantasier omkring halvdelen af pladen. I tilgift får man så en række iørefaldende musikstykker til andre kongelige og adelige af komponisterne John Adson, William Byrd, G.F. Händel, Matthew Locke, W.A. Mozart, Michael Prætorius, P.I. Tjajkovskij og Richard Wagner.

CD'en kan købes i Fredensborg Boghandel, som allerede har solgt et pænt antal.




nr. 9, september 2001
anmeldelse ved Jacob Christensen 

Får man fine fornemmelser og trænger til lidt højadelig musik, som den er blevet spillet for adelige og royale igennem 500 århundreder, er der rig lejlighed til at få styrket selvtilliden med glimrende Royal Danish Brass. Med sine 19 kortere værker er "Fredensborg Fantasier" samtidig velegnet som et lille lynkursus i 500 års europæisk musikhistorie med musik fra Byrd, Händel, Wagner til vor egen Bo Holten og hans variationer over "I Danmark er jeg født".


DAO Bladet,  nr. 3  august 2001
- anmeldelse ved Niels Anton Mikkelsen 

Denne CD er med Mogens Andresens gode fornemmelse for at arrangere og producere af samme høje standard som de tidligere CD'er fra Royal Danish Brass. I modsætning til den CD, der er kommet fra Prinsens Livregiments Musikkorps er "Fredensborg Fantasier" nok mere til intensiv lytning samtidig med, at man nyder de fine nuancer i musikken og de skarpe harmonier især i Fredensborg Fantasierne, og fryder sig over de dygtige musikere. Royal Danish Brass har været inde i en stadig udvikling fra starten i 1977 til i dag, men altid med fremragende arrangementer fra Mogens Andresens sikre hånd. 

Jeg erkender gerne, at de første par gange jeg hørte CD'en, var jeg ikke så begejstret for titelnummeret Fredensborg Fantasier med dets lidt skarpe klange, men efter at have lyttet til den et par gange er den blevet et hit, hvor jeg hele tiden opdager nye nuancer. Hvorimod de første numre er meget stilsikre og falder behageligt ved de første gennemspilninger. -



den 8. januar 2001
Formidabel nytårskoncert
Musikalsk overflødighedshorn i Nødebo

Hillerød: Kun en time havde det taget at sælge de 210 billetter til årets nytårskoncert i Nødebo Kro. Publikum ved, at der er noget at komme efter, når Royal Danish Brass er på scenen, og det var så sandelig også tilfældet i går. 
Det var femtende gang, Royal Danish Brass gav nytårskoncert i forsamlingshuset, som nyder stor popularitet blandt de lokale i Nødebo. Ensemblet med 12 messingblæsere og to janitsharer har rødder i Det kongelige Kapel, og en af ensemblets bagmænd Keld Jørgensen bor selv i Nødebo. 
Det var da også Keld Jørgensen, der bød velkommen til koncerten, efter at en omvendt farvelsymfoni, hvor musikerne kom på scenen efterhånden, havde sat det hele igang. Den morsomme indledning, der er skrevet af professor Mogens Andresen som så meget andet af musikken fra Royal Danish Brass, borgede for, at nu skulle publikum opleve noget ganske særligt. 
Koncerten blev indledt med en indendørs uropførelse af Fredensborg Fantasier, der var Fredensborg-Humlebæk Kommunes gave til dronning Margrethe i anledning af hendes 60 års fødselsdag. Musikken har Royal Danish Brass indspillet på CD, og den kommer på gaden om en måned. 
Fredensborg Fantasier havde dog ved koncertens begyndelse fået følgeskab af Tjajkovskijs Kroningsmarch med Kong Christian, så publikum op at stå. Desuden var to af de fire satser gemt til efter pausen. 

Stort talent 
Gæst ved årets nytårskoncert var sidste års (denne sæson, red.) P2-klassisk kunstner Jesper Juul Sørensen, der er solobasunist i Radiosymfoniorkestret, og som også er dirigent. Han har trods sine kun 28 år allerede opnået betydelig international anerkendelse både som basunist og som dirigent. 
Ved nytårskoncerten lagde han ud som dirigent af Fredensborg Fantasier, og senere i koncerten optrådte han flere gange som solist, blandt andet i The Blue Bells of Scotland, hvor han spillede trombone i Arthur Pryors velkendte glansnummer. Det var blandt andet den præstation der fik Keld Jørgensen til efterfølgende at entre scenen med et "til salg"-skilt på sin basun. 
Jonas Wiik på piccolotrompet agerede Nattens Dronning fra Mozarts Tryllefløjten, og den blev fulgt af Händels Dronningen af Sabas ankomst. 
- Vi har tit talt om, hvad dronningen ankom til. Måske kom hun hjem til jul, foreslog Mogens Andresen, der skiftedes med Keld Jørgensen til at gelejde publikum gennem programmet, og som også havde arrangeret en stor del af eftermiddagens program. 
I 1992 var Aage Haugland, der døde lige op til jul, med i nytårskoncerten med Royal Danish Brass. Derfor havde ensemblet valgt at genopfriske ti variationer over Poul sine høns, hvor Mogens Andresen dengang stod for musikken, mens Aage Haugland klarede ordene.
Det blev en munter tur gennem forskellige musikalske udtryksformer med variationer som Die Hühnen Fuge, Niebelungens Hønsering, Chicken Rag, og Rock Around the Pop Cock Clock. 
Musikerne boblede på det tidspunkt af professionelt overskud og spillelyst, og det gode humør forplantede sig ned gennem den tætpakkede sal, der var helt med på de musikalske løjer. 

Champagne 
De gode takter fortsatte med et elefant-medley og den nævnte The Blue Bells of Scotland. Efter den traditionelle Champagne-Galloppen, hvorefter musikerne fik serveret champagne, var det tid til et par ekstranumre, hvor Paul McCartneys ballade Wanderlust satte punktum for en dejlig eftermiddag på Nødebo Kro.
Såfremt Nødebo Kros kulturudvalg vil engagere Royal Danish Brass til nytårskoncert igen næste år - og det vil de ganske bestemt - bliver koncerten den 16. (6/1 eller 13/1, red.), og det bliver samtidig indledningen på ensemblets 25. sæson. Det oplyste Keld Jørgensen, der også roste publikum. 
- Vi anbefaler jer altid alle andre steder, hvor vi spiller. Og det har bestemt ikke trukket ned i dag. mavi


den 6. oktober 2000

Overdådig vellyd
Anmeldelse

Hillerød: Amnestyfolkene fra flere grupper i Nordsjælland ærgrede sig i aftes over, at deres koncert i Slotskirken var udsat for hård konkurrence fra koncerten med Sjællands Symfoniorkester på Skanseskolen. Men de omkring 70 tilhørere, der havde valgt Amnesty Internationals koncert med Royal Danish Brass, universitetskoret Lille MUKO og Trio Ondine, fik virkeligt noget for pengene. Alle musikere og sangere medvirkede vederlagsfrit for at støtte Amnesty International [.....]
Fuldtonende messinglyd fra Royal Danish Brass indledte koncerten. Fem musikere fra orkestret (ensemblet, red.) var placeret foran Compenius orglet, hvor de spillede numre af Michael Praetorius og J.S. Bach. Dejlig musik, der gik godt i samklang med Slotskirkens interiør. [.....]mavi


lørdag den 13. maj 2000

Fredensborg Fantasier blev til virkelighed
Af Henriette Døssing

Fredensborg: Byens borgere var mødt talstærkt op og havde taget opstilling i slotsparken for sammen med regentparret ar overvære uropførelsen af suiten Fredensborg Fantasier med Royal Danish Brass.

I strålende solskin overværede godt 700 fredensborgere sammen med dronning Margrethe og prins Henrik uropførelsen af suiten Fredensborg Fantasier ved en koncert i Fredensborg Slotspark.

Fredensborg Fantasier var en gave fra borgerne i anledning af dronningens 60 års fødselsdag, og for at så mange som muligt kunne overvære uropførelsen havde man besluttet, at det skulle foregå i slotsparken ud for havesalen på Fredensborg Slot. Suiten blev fremført af Royal Danish Brass som også har indspillet værket på cd. Borgmester John Hemming (K) holdt inden koncerten en tale, hvori han fortalte om de overvejelser, som byrådet havde gjort sig i forbindelse med gaven til dronningen.
- At finde en gave, som sammenfatter majestætens interesser, som underholder og giver stof til eftertanke, som fylder uden at kræve plads, har ikke været så let, som det umiddelbart kan virke, sagde John Hemming inden han sammen med publikum udbragte et nifoldigt leve for dronningen.
Fredensborg Fantasier består af fire satser med temaerne Historien, Kirken, Teatret og Fædrelandet og er komponeret af Mogens Andresen, Bernhard Lewkovitch, Kim Helweg og Bo Holten. De fire komponister skulle måske have komponeret en femte sats med temaet Vejret. For selvom solen skinnede, så drillede sommervinden og forsøgte gentagne gange at blæse dirigentens partitur bort. Men det var der heldigvis råd for. Henrik Gjerulff, ansvarlig for sikkerhed og vagttjenesten på Fredensborg Slot, tog knælende et fast tag i partituret, så alle kunne nyde at Fredensborg Fantasier blev til virkelighed.
Dronning Margrethe gav efter koncerten udtryk for sin store glæde.
- Jeg vil gerne takke byens borgere for den smukke gave. Også tak til de fire komponister og til Royal Danish Brass for den store oplevelse, sagde regenten.



mandag den 10. januar 2000

Håbefuld halvslutning i sang
Royal Danish Brass holdt musikalsk nytår i Nødebo Kro for 14. gang

Nødebo: 14 år i træk har det gode ensemble Royal Danish Brass holdt nytår i forsamlingshuset Nødebo Kro, men vist aldrig før uden orkestrets inspirerende arrangør, tubaisten Mogens Andresen, som blev syg under generalprøven lørdag og derfor lod sig erstatte søndag af en blid norsk kollega, Katrine Jacobsen, som med orkestrets arbejdsomme midtpunkt, basunisten Keld Jørgensens ord "i hvert fald er kønnere end Mogens".

Hver til sin tid, kunne man sige, men den unge jente gled helt problemfrit ind i sammenholdet - og sammenhold det er der! Det sang Keld Jørgensen om i tre selv- og velkomponerede vers, der vist egentlig havde en højtidelig årtusindskifte-hensigt, men blev en kærlighedserklæring til huset og kollegerne og alle de trofaste tilhørere, der som sædvanlig fyldte salen.

Han havde tænkt sig om, Keld Jørgensen, og var nået frem til, at kadence var ordet, der kunne tales over dette nytår. De forskellige typer blev demonstreret, og han stoppede ved den frygiske halvslutning, dels fordi den er håbefuld, dels fordi der findes tre af den slags i Benny Andersens 5. sang om Svante, "Længsel efter Sverige". Keld Jørgensen fik hvert nye vers til at ende på: "...og denne her er frygisk" (i stedet for søsyg), og undervejs priste han fællesskabet, kroen og publikum og kvad: "Men i musikkens verden/guddommelig, det er den".

Glad optimisme
Der er megen glad optimisme i Royal Danish Brass, og orkestermedlemmerne er de første til klappe og nikke anerkendende, når kolleger skiller sig ud fra det gode trav.
I år fik den nye cornet- og flügelhornspiller Nikolaj Viltoft den højeste kollegiale anerkendelse, da han udførte Duke Ellingtons mesterstykke "Solitude" med teknisk brillans og megen indføling. Mogens Andresen havde selvfølgelig arrangeret melodien, ligesom han havde gjort det til piccolotrompetsolisten Jonas Wiik lige forinden i Marin Marais' "Le Basque", suverænt gennemført.
Janitsharen Per Jensen var dagens tredje solist på marimbaen i to Chick Corea-numre i valse- og rhumbatakt. Han og kollegaen Søren Monrad er faste støtter i Royal Danish Brass og håndterer deres mangeartede instrumenter med stor elegance, f. eks. tambourinen i "Le Basque".
Og når de to driver det mesterlige arrangement af Joe Zawinuls "Birdland" i gang, er man sikker på at musikken vil fyge over scenen om få øjeblikke. "Birdland" var dagens sidste ekstranummer og på alle måder en livfuld perle.
Ellers kom ekstranumrene først i de to programlagte afdelinger. Åbningsnummeret var "Radetzky-march" med dele af Alexanders Ragtime Band* og lidt "Swanee River" iblandet, og efter pausen var en fyrig udgave af filmtemaet fra "Star Wars" ekstranummer, for en sikkerheds skyld....

Fra sort til hvidt
Nødebo Kro havde pyntet scenen op med dannebrogsflag og brogede balloner, men var kun nået til 12 flag, selv om det var 14 års-fødselsdag.
Orkestret mødte i den højtidelige anledning frem i sort galla, men efter pausen fandt herrerne de hvide jakker frem, for da var øjeblikkets alvor overstået.
Det begyndte med "Gud, konge og fædreland", Mogens Andresens arrangement af 1500-tals salmen "Vor Gud han er så fast en borg", Kuhlaus Kongesang og Carl Nielsen og Helge Rodes "Som en rejselysten flåde".
Derefter fik J.S. Bach en hyldest i tre dele, fordi det er 250 år siden hans død. Dén musik kan stå alene uden janitsharer. Den storslåede fuga i g-mol BWV 578, indspillet på 1993-cd'en "Brass-Ability", toppede denne afdeling.
Wagner og Bournonville blev forbundet ganske overraskende gennem en anekdote om August Bournonvilles opsætning af Richard Wagners opera "Lohengrin" for Det Kgl. Teater i 1870. Morgensangen herfra med to hold trompeter i ekko-tårne udenfor salen lød ligeså overbevisende som sørgemusikken fra "Götterdämmerung" i tåge! - ja, igen må man have været tilstede for at forstå meningen - og Händels "Fyrværkerimusik" gør sig fortsat herligt, ikke mindst den strålende jubelsignatur, som alle husker fra tv-serien "Kontrapunkt's" kendingsmelodi. Byrd og Lumbye var også med, og champagnen til slut var alle musikerne vel undt.
co.



The Historic Brass Society
148 West 23rd Street, 2A New York, NY 10011, USA
Newsletter, issue 12 summer 1999

Review by Jeff Nussbaum
Bronze & Brass, Music from the Danish Past and Present
Royal Danish Brass Ensemble, Rondo  RCD 8366

This is a unique and wonderful CD. The Royal Danish Brass presents an array of Danish music, some original compositions and some arrangements for large modern brass ensemble, but what will be of special interest to Historic Brass Society members is that it features performances of the lur in solo and ensemble settings. Torbjörn Kroon, Keld Jørgensen, Brian Bindner, Lars Haugaard and Mogens Andresen are all featured playing this early brass instrument that bears a 3000-year history. The pitches of the various instruments are given as G/Gb, Eb and C.

The liner notes, by Keld Jørgensen, relate the story that, in 1797, while digging for peat in a bog at Brudevaelte Moor near Fuglerupgaard in north Zealand, a farmer found six lurs lying in three pairs. Five of these rare instruments are preserved and exhibited at the National Museum in Copenhagen. The sixth lur, through a series of diplomatic maneuvers, ended up in Russia where it is currently housed at the Hermitage Museum in St. Petersburg. Remarkably, these 3000-year-old instruments are played on this recording. The sound is warm yet powerful (not unlike old Burgundy wine!) and might be compared to a blend of a natural horn and trombone. The notes indicate that one piece, Let it Resound Sweetly on High, an arrangement of a traditional Christmas carol, by Mogens Andresen, features not originals but copies of the original Brudevaelte lurs in Eb, made by the Copenhagen firm, I.K. Gottfried.

Since the known repertoire for lur is a bit thin, present-day musicians must use original compositions or arrangements. The Royal Danish Brass came up with some interesting combinations of performance including solo lur, lur ensemble and lurs with modern brass instruments. The program starts with a solo written by Mogens Andresen and nicely played by Keld Jørgensen. The sound can be surprisingly delicate. The lur trio playing on the melody, How wonderful on a Summer Night, bears this out, as does the brass ensemble joined by to lurs in The Retreat from the ballet Napoli arranged by Mogens Andresen. Most intriguing in terms of exploiting the tone of the lur is Andresen's quintet Folrisdam & Brudevaelte. Four Brudevaelte lurs (a pair in Eb and a pair in C) are joined in performance by the Folrisdam lur in G/Gb. The intonation is a bit strange, but we must remember that the last time these horns had an overhaul was 3000 years ago! There are several other settings for solo and lur ensemble that further exploit the tonal possibilities of these instruments.

Aside from the novelty of the in-depth focus on the lur, the modern brass performance of the Royal Danish Brass is very fine. The range of repertoire on the program is extensive and offers an interesting view into the musical history of Denmark.

--- Jeff Nussbaum


12. januar 1999

Nytåret blev blæst ind med kroens egen sang
Lokalt initiativ bag Kongens March af Frederik VII selv

Anmeldelse

Nødebo: Forsamlingshuset Nødebo Kro fik sin egen sang ved den traditionelle nytårskoncert med Royal Danish Brass. Den går på melodien Rule Britannia og lyder sådan her: "Alle sammen, syng med i blandet kor/(her) i den bed...ste af alle kro'r". Det er lyrik, der vil noget!

Royal Danish Brass og det syngende publikum, der optog hver en stol i krosalen, gik for fuld hals ind for konstateringen og sang også Jeronimus' sang fra Maskarade og det originale Kong Kristian-vers fra Elverhøj, og da det kneb med punkteringerne i slutningen, var blæserne også mænd for at rette dette ud.
Nytårskoncerten er en varm, familiepræget oplevelse. Musikernes ægtefæller og børn i alle aldre er med, og det går udmærket at læse både Edderkoppen og Fantomet til musikken, viser det sig.

Indvielses-musik
I år var programmet nok en kende mere seriøst end så mange gange før. Rytmefolkene savnede lidt "go". Det kan hænge sammen med, at ensemblet netop i søndags udgav sin nye CD, der indeholder stykker på de originale Brudevælte-lurer fra Nationalmuseet. Herfra spillede Keld Jørgensen og Torbjörn Kroon på velklingende kopier Mogens Andresens Copenhagen Morning, og dermed er tre af hovedpersonerne så nævnt. Stifterne Mogens Andresen og Keld Jørgensen var på skift de glimrende fortællere mellem numrene, og Torbjörn Kroon fik mulighed for at vise, at der ligger jazzkunnen bag de alvorlige anstrengelser.
Det var sjov for publikum at høre tre af trompetisterne, basunisterne og den enlige euphoniumspiller fremføre Ib Nørholms Fanfare-Intrada, som blev skrevet til genindvielsen af Statens Museum for Kunst den 5. november ('98) og ikke er spillet i mellemtiden. Det er et vældigt godt stykke musik med ildnende trompeter og en veludnyttet tyngde i de dybe instrumenter. Kompositionen skaber uafbrudt fornemme klange.
Koncerten i år var solidt forankret i Mogens Andresens euohoniumspil og Jens Bjørn-Larsens udadvendte tubaspil, støttet af basuner og horn og trompetflanken og slagtøjet som det stadige krydderi. Opgaverne bliver hele tiden fordelt, så alle får noget vigtigt at arbejde med. "Rygraden" (-basun-gruppen -, kj) var knap så fremherskende i år, fordi den kapable basbasunist Lars Haugaard skal spilles ind på Jan Mortensens plads, medens han sidder i Malaysias nye symfoniorkester i to år, men så flyttede tyngdepunktet blot til tuba/euphonium og alt var godt. Ola Nilsson og Henning Hansen er fuldt pålidelige "gentlemen" på hornene, og det er en fornøjelse at følge den skandinaviske trompet-sektion fra Jonas Wiiks piccolo til Thomas "Armstromg" Jensens flügelhorn. Jonas Wiik brillerede bl. a. i Mogens Andresens krævende arrangement af salmebogens nr. 64, 'Maria hun var en jomfru ren' og Thomas Jensen fik flettet "Karneval i Venedig"-strofen ind i Erik Sahls arrangement af sir Henry Wood's "British Sea Songs".

Kongens March
Henrik VIII's "Pastime with Good Company" var i år erstattet af Frederik VIIs March (skrevet af mig selv), som L. Peter Madsen havde gjort ensemblet opmærksom på før sin død i forsommeren 1998. Nu kan Grundlovens givers kække march spilles overalt her i jubilæumsåret.
Også et andet af Mogens Andresens arrangementer synes at være i særlig grad fremtidssikret: Samuel Barber's iørefaldende Adagio, som først blev populær som led i hans strygekvartet, så yderligere populær i versionen for strygeorkester. Der kom også en korudgave, inden den nu kan spilles for blæsere.
I koncertens seriøs/kuriøse afdeling var Bernstein's fem sange til hunde, han kendte: Serge Koussevitzkys Bima, Bernstein's brors mange Mippy'er og filmskønheden Judy Holliday's Lifey. Blandt flere fine solopræstationer her var Keld Jørgensens Elegy for Mippy II, spillet med lukkede øjne, stærkt forpint ansigt og tramp i gulvet, en særlig perle.
Og publikum trampede og klappede med efterhånden som sømanden Jack's hornpipe-tema accellererede, og det hele endte som det skulle med Lumbyes Champagnegalop og Zawinul's Birdland. Så var ringen sluttet, for koncerten begyndte med det første ekstranummer: Radetzky-March, der gik over i Alexander's Ragtime Band.
Champagneskålen med publikums hyldest var velfortjent igen i år.
co.


den 20. august, 1998

- skriver Knud Cornelius om “Blæs på Odysseus” på/ved Thorvaldsens Museum:

[.....] og så klinger poesien ellers ind over det hele fra Naja Marie Aidts sange i vinden, flot og udtryksfuldt tolket af Nikolaj Nørlund, medens Pelle Gudmundsen-Holmgreen spinder et Ars Nova-net om de samme udsagn. Men først og sidst suser hans fornemme basunklange, spillet fra seks positioner af Royal Danish Brass-mestrene, sig ind under huden på publikum. Disse instrumenters univers er det himmelske, hvor korets er sirenesangen og Nikolaj Nørlunds udlægninger den evige troubadurs. [.....]

“Blæs på Odysseus” af Sven Holm og Naja Marie Aidt, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Nikolaj Nørlund, iscenesat af Birgitte Kolerus, dirigeret af Frans Rasmussen


lørdag den 6. december 1997

Respekt for messing
Fornem CD viser Royal Danish Brass’ store formåen
Ny CD
De fine blæsere i Royal Danish Brass tog på turné til Irland for netop et år siden, og det blev et meget vellykket besøg, der har inspireret ensemblet til at kalde sin nyeste CD for »British Brass Connection«. Den opsummerer den givende forbindelse med artsfællerne i England, Skotland, Wales og Irland.
Det er blevet en meget fornem og næsten højtidelig CD, der skal vise, at man også uden for øerne i Atlanterhavet kan spille messingmusik. I Danmark f. eks..

Turens nyskrevne mesterstykke, ireren Brian Boydells »Viking Lip-Music« i tre afsnit, tydeliggør, hvor langt denne musikgren er kommet i vore dage. Men det ville ligne Royal Danish Brass dårligt, hvis indholdet ikke også gik omtrent så langt tilbage i tiden som de kongelige blæseres rødder. Et flot spillet, fornemt Elgar Howarth arrangement af William Byrds »The Earle of Oxford’s March« er eksemplet.

Boltrer sig
Ellers er det som sædvanlig ensemblets egen arrangør, euphonium-spilleren Mogens Andresen, der boltrer sig. Han har sin gode del af æren for ensemblets standard. Der er altid noget at lytte efter, når han har haft fingre i musikken.
Også Mogens Andresen er gået langt tilbage - til Henrik VIII, John Dowland og Henry Purcell - og deres flotte musik blander sig med bl. a. Benjamin Britten og Edward Elgar, så man næsten får et kalejdoskopisk overblik over århundredernes musik fra De Britiske Øer. Naturligvis er der også en stump Händel, og mellem de få nyere musikstykker møder man et elegant arrangement af Paul McCartney’s »Wanderlust«, som er det eneste eksempel dennegang på ensemblets velkendte legelyst.

»British Brass Connection« er at sammenligne med et svendestykke til ros. Indspilningen må imponere de mange kendere af brass band musik på øerne derovre, og Royal Danish Brass gør alt for at komme dem respektfuldt i møde: Henning Hansen blæser til indledning Brittens svære begyndelse på Serenaden for tenor, horn og orkester - på naturhorn vel at mærke! - og disse strofer får også lov til at danne indspilningens udklang, nu blæst fra det fjerne som en vinken efter et besøg, der vakte anerkendelse.

co.

»BBC - British Brass Connection« - musik fra Skotland, Wales, Irland og England med Royal Danish Brass (Rondo, RCD 8358).



den 3. november 1997
Kongeligt messing
Koncert

Af JAKOB WIVEL
Det Kgl. Teater: ROYAL DANISH BRASS
20 års jubilæumskoncert

Enhver, der har oplevet, hvordan glæden ved at spille kan få amatørorkestre til at spille bedre, end de faktisk er i stand til, har sikkert en fornemmelse af, hvad der sker, når en lille snes topprofessionelle musikere elsker at spille sammen.

Spilleglæden vældede bogstaveligt talt ud over scenekanten og blandede sig med de messingklange, der fyldte Det Kongelige Teaters scenerum i går, da Royal Danish Brass gav jubilæums-koncert.

I 20 år har spilleglæden holdt sammen på dette »frivillige« ensemble, der består af medlemmer af Det Kongelige Kapel, som gennem alle årene har spillet sammen i deres fritid. Det har ført mange koncerter med sig og mange og alsidige CD’er.

Alsidigheden blev også afspejlet i jubilæumskoncerten, hvor de lagde hårdt ud med Asmussens “Oh, What a Day” i et forrygende arrangement. Her var ikke tale om artig »konservatoriejazz«, men en gedigent swingende bigband-sound med en flot, tæt og præcis klang.

Ensemblets rytmiske sans fejler ikke noget, og der var samme professionelle finish over deres spil, da det gjaldt Per Nørgårds “Doing” og Henrik VIII’s “Pastime With Good Company” - sidstnævnte i Mogens Andresens arrangement som de fleste andre værker på programmet. Mere muntre indslag blev der også plads til med f. eks. Vittorio Monti’s “Czardas” med Jens Bjørn-Larsen som tubasolist, hvilket må siges at være lidt af en præstation. At der så var enkelte problemer med præcisionen i Anthony Plog’s “Scherzo” er en skønhedsplet, der er til at leve med.

Royal Danish Brass’ kvalitet er under alle omstændigheder kongelig.



West Cork, Ireland
november 20th, 1996

Brass ensemble tour

NOW for something completely different, a brass band at the premier chamber music venue of Ireland. Paradoxically, this is not as strange as it may sound.
Firstly the generous host, Egerton Shelswell-White is himself a trombone player and secondly, this was no ordinary brass band. It was the Royal Danish Brass Ensemble on a brief tour of the country for the ESB-sponsored Music Network.
The 13-piece ensemble played an extraordinarily varied selection of works, from an early 16th century piece, composed by Henry VIII of England, through the heavy heights of Bach and Mozart, right up to the present day, with an entirely new 1996 composition, 'Viking Lip-Music', written this year by our own Brian Boydell specifically for the RDB's current tour. In addition, there was, naturally, a fair smattering of Scandinavian pieces, from traditional dances to contemporary compositions, most notably by Mogens Andresen.
This is where the RDB has its edge. For not only does the ensemble comprise 13 superb orchestral musicians, two trumpets, two cornets, two french horns, two percussion, three trombones, a euphonium and a tuba, but Mogens Andresen their arranger and composer, is also their euphonium player.
It is his intimate knowledge of each of his musicians which enables him to produce arrangements and original music which exploit the individual virtuosity of each of his players, producing a quite extraordinary empathy and musical inter-action, what-ever work they are playing. The result is a sound which is delicate and mellifluous enough to captivate the hardest heart.
Couple that with charming introductions from each piece of music and the obvious and irresistibly contageous enjoyment of all the musicians and you will understand how they felt able to launch into a full-scale rollicking jazz number for their second encore.
A chamber music audience tapping their feet! Whatever next?-Geoffrey Phillips


The Irish Times - 19/11/96

Royal Danish Brass Ensemble
Droichead Arts Centre, Drogheda

by Douglas SealyThe concert opened with grand stentorian chords on all 11 instruments (two trumpets, two cornets, two horns, two tubas and three trombones), enthusiastically backed by the two percussion players. If this was Orologio's Intrada of  1597, as billed in the programme, then King Christian of Denmark must have been a cool cat; it was however, a jazz encore played before the recital and no less extravagantly extrovert than the jazz encore which followed it.

Most of the arrangements for this large ensemble had been made by Mogens Andresen; he also played the tenor tuba, provided some of the spoken introductions and presided benignly over what might best be called a musical party. The players were soberly clothed, there was no drunken misbehaviour, but a spirit of friendly fun was paramount and the players enjoyment of Andresen's jazz-orientated arrangements found a ready echo in the audience in the Droichead Arts Centre recently (05/11/96).

The party was not without its solemn moments; the arrangement of Bach's Fugue in G minor, BWV 578, recieved particularly warm applause and Holmboe's Notater  Op. 140 for three trombones and euphonium (tenor tuba), showed a delicacy of approach worthy of a string quartet.

Brian Boydell's Viking Lip-Music Op. 90, specially commissioned for the Irish tour of Royal Danish Brass by Music Network, was introduced by the composer in person. He had risen to the challenge of writing to this group and was confident his work would be enhanced by their skill. It is one of Boydell's most engaging compositions and made excellent use of the available sonorities, from piccolo trumpet to bass tuba, not forgetting the percussion.

There was virtuoso cornet playing, an improvised solo on bass trombone, a colourful use of percussion and much else, but it was the developments and
transformations of tunes by Andresen that made the evening most entertaining.



JYDSKEVESTKYSTEN
torsdag den 29. august 1996

Velpoleret messing
ANMELDELSE

Royal Danish Brass gav Haderslev Domsogns Sommerkoncerter det flottest tænkelige punktum.

af MICHAEL MOGENSEN

Det var nogle adstadige herrer i stivede skjorter og sorte jakkesæt, der skred over gulvet i Harmoniens Hvide Sal. Royal Danish Brass er vitterligt et kongeligt skue - og det var ensemblet også denne tirsdag aften, da det flankeret af to mandsstore spejle satte et fornemt punktum for Domsognets sommerkoncerter.
Der gik dog ikke lang tid, før de sorte jakker blev henvist til stoleryggene, og da koncerten sluttede - efter adskillige fremkaldelser og et stormende bifald - sås sågar et løsnet slips. Musikken derimod - den holdt de fem musikere på et overlegent niveau. Tilhørerne fik både numre fra messinginstrumenternes barndom og nyere arrangementer. 
To af musikerne, Keld Jørgensen og Mogens Andresen skiftede i et enkelt nummer de faste instrumenter ud med to lurer og gav en lydelig demonstration af det 3000 år gamle instruments muligheder. 
Mellem numrene gav Keld Jørgensen of Mogens Andresen fyldige og underholdende oplæg til ensemblets næste indslag. Musikken spændte fra 1600-tals værker til kompositioner af Leonard Bernstein, ligesom gruppen gav Suite Espagnole i et arrangement af Mogens Andresen.
Royal Danish Brass måtte af med to ekstranumre for de 170 tilhørere (fuldt hus) blandt andet en både livlig og bevæget udgave af en sort begravelsesmarch fra de amerikanske sydstater.



High Fidelty - Nr. 6  1996 - Cascade - RONDO RCD 8352

Indvielsen af renoveringen af Det Kriegerske Kaskade Anlæg ved Frederiksborg Slot har inspireret Hanne Ørvad til et messingværk med titlen Cascade, og det har igen inspireret Royal Danish Brass til denne CD med renæssancemusik og ny dansk musik i en ganske heldig blanding. At d'herrer spiller pletfrit ved vel alle, så lad os se på musikken: Hanne Ørvad er sangerinde, og nu også flittig komponist, og hendes Cascade er nok værd at høre. Bent Lorentzens to Fanfarer for solotrompet er naturligvis forudsigelige (mulighederne er begrænsede), mens Holmboes Notater og Kvintet er hovedværker, som næsten alt fra denne komponists hånd. Bo Holtens Vive le Roi leger behændigt med Josquin Deprez' stykke med samme titel, mens Mogens Andresen leger lige så behændigt med Radioens gamle P1 pausesignal i Good Morning. Renæssancekomponister som Gabrieli, Josquin Deprez og de lidt senere Marini, Pezel og Speer er god afveksling i det nutidige repertoire, så selv uden tanke på Frederiksborg Slots Barokhave er det en CD, som vil kunne glæde alle elskere af messing-  og af Holmboe.
De to Holmboe-værker er optaget 1983 0g 1984 og har tidligere været udsendt (på LP).

MWA

Cascade: Musik af Ørvad, Gabrieli, Lorentzen, Marini, Pezel, Speer, Holmboe: Notater op. 140, Kvintet op. 79, Holten, Josquin Deprez og Mogens Andresen.



den 27. juni 1996

Kaskadens vand i perlende CD
Kaskademusikken i godt selskab hos Royal Danish Brass
af Knud Cornelius

Dronning Margrethe og en tusindtallig skare hørte uropførelsen af Hanne Ørvads "Cascade" ved indvielsen af den genskabte barokhave i Hillerød Grundlovsdag. Derefter åbnedes der for sluserne og kaskaden løb. Men tre døgn senere åbnede himlens sluser sig, og grus og jord fra det nyskabte haveanlæg fyldte kaskaden. Lige nu pibler "Cascade" derfor kun frem på CD.
Men det er ikke så ringe! Hanne Ørvads nyskrevne værk over de fem toner, der indgår i ordet kaskade - C-A-Es-D-E- er i gode hænder hos Royal Danish Brass, der havde CD-indspilningen klar til indvielsen. Værket er sat sammen med anden god og ny dansk blæsermusik samt udenlandske værker fra renæssancen og barokken, og værkerne står godt til hinanden. Det eminente ensemble har givet hele indspilningen navn efter "Cascade", og dermed gøres der fortjent stads af Hanne Ørvad - den forbavsende sanger og komponist, som bor nær ved slotshaven i Hillerød, og som fik idéen og inspirationen til sit værk under spadsereture i haven. Det indbudte publikum ved uropførelsen og de endnu flere ved gentagelsen under aftenfesten havde måske ventet at høre en Händel-festharmoni eller noget lignende. Hanne Ørvad har skrevet et stramt værk over den snævre tonerække og fået draget hele elementets hemmelighedsfulde væsen frem. Vand kan pible og risle, men også buldre og tordne. Det sidste er med i festmusikken og bekræftedes så dramatisk den første lørdag nat, da himlens sluser åbnede sig over den pertentlige havekunst.
Ved gentagne gennemlytninger af "Cascade" viser værket stadig nye sider af sin karakter. Et kendt udstillings-citat fletter sig ind, men det er nu fra først til sidst Hanne Ørvads helt eget oplevede værk. Hun udarbejdede det endda efter en speciel grafisk notation, der er et kunstværk i sig selv med sine mange buer og toppe og lommer.

Flere fanfarer

"Cascade" er sat op mod to nyskrevene fanfarer for solotrompet af Bent Lorentzen, udført overbevisende af hhv. Niels-Jørn Jessen og Niels Vind, og en fiks pastiche af Bo Holten, "Vive le Roi", der spejler Josquin Deprez' tilsvarende hyldestmusik, skrevet 500 år tidligere og udført af de samme fem medlemmer af ensemblet. Kontrasterne er typiske for det legelystne, virtuose ensemble, der lader Hanne Ørvads indledende værk følge af gedigen, klassisk blæsermusik af Giovanni Gabrieli, skrevet af en helt anden tids idealer, og også et par tyske 1600-tals fornøjelser blandes i repertoiret. To dygtige kammerværker fra 60'erne og 70'erne af Vagn Holmboe danner endnu en fornem facet. Det er musik, som Royal Danish Brass indspillede for 12-13 år siden i en lidt anden besætning, men med det samme mesterskab. Holmboe er helt sin egen, også når han skriver for messingblæsere. Stor musik, der rager op i sammenhængen. Og så lyder pludselig det gamle pausesignal fra radioens P1, bygget over folkevisen "Drømte mig en drøm i nat". Det udvikler sig til en dansende fest med frit og festligt spil af ensemblets bærende bjælke: Den fantastiske basungruppe med tubaen som sweeper. Med en sådan "midtbane" går der sport selv i kongelig festmusik. Slutværket hedder "Good Morning" og er skrevet forrige år af ensemblets kunstneriske ildsjæl, Mogens Andresen.
Det er en rigtig flot indspilning, der præsenteres i et fristende gult og orange programhæfte med et udsnit af Kriegers haveplan fra 1720'rne som midtpunkt for hele serveringen: Kaskadens perlende spil.
>>Cascade<<Rondo - RCD 8352


tirsdag den 9. januar 1996

Overgik sig selv for 10. gang i Nødebo
Royal Danish Brass og Kroen fylder 20 næste år
Anmeldelse

Der var jubilæumsstemning i forsamlingshuset Nødebo Kro søndag, da Royal Danish Brass gav koncert for 10. gang, og hvad skal det så ikke blive næste nytår, når både kroen og ensemblet fylder 20 år?
Messingblæserne og deres gode janitscharer elsker at spille i Nødebo, og kærligheden er gensidig - det viste bl. a. tilstrømningen ved plade-salgsbordet i pausen. Ingen spiller bedre messing i kongeriget.
Helt efter traditionen indledtes der stående med Kuhlaus kongesang, og der blev virkelig sunget i år - også lige inden pausen, da publikum gennemførte to gode vers af Jeronimus' sang fra Carl Nielsen og Vilhelm Andersen "Maskarade".
Og der var mere kongemusik, for Royal Danish Brass og ensemblets førstemand, Mogens Andresen, gør noget ud af det når der laves programmer. Denne gang kunne man for første gang i 200 år udenfor Haderslev spille "Prinsen af Hessens march", og Henrik VIII 'besøgte kroen på en ny måde', som Mogens Andresen sagde, med  "Pastime with Good Company", der 'begyndte ved busstoppestedet og endte inde i salen for fuld styrke'.
Ja, ja, den slags fantasibilleder hjælper på forståelsen. Nydelsen er der jo umiddelbart!

Fine solister
Ensemblets solister var i år tubaspilleren Jens Bjørn-Larsen med en virtuos udgave af Montis "Czardas", Jan Mortensen med en overlegen udgave af Carla Bleys "Sing Me Softly of the Blues" og Per Jensen, der havde en stor dag i slagtøjshjørnet, med Chick Coreas "La Fiesta" som en anden Gary Burton.
Det herlige ved Royal Danish Brass er, at ensemblet er disciplineret nok til at tage marcher og seriøs musik for pålydende og dygtigt nok til at lave alt muligt andet.
Bent Lorentzen nyskrevne version af "Latin Suite II" var et eksempel på spændvidden - fire satser med mamboer yderst og vidt forskellige, meget specielle sange i midten. Der indgik kobrøl og luftalarm i kompositionen, og der skulle komme flere kobrøl senere foruden undslupne løvebrøl, eller hvad det var der blev annonceret før Fred Hartley's "Alpine Festival".
Denne nytårskoncert havde en gæst fra Storbritannien, Nigel Boddice, som netop er stoppet som 1. solotrompetist i BBC's skotske symfoniorkester. Han væltede huset, da Keld Jørgensen begyndte at lege skolekoncert med publikum og lokkede ham op som dirigent. Det var han mere end god til. Udførelsen af Bent Lorentzens værk var ikke mindst hans fortjeneste.
Til gengæld spillede han sort og lidt for langt i et komisk mummer på højt niveau, en slags parafrase over et trompetsted i Händels "Messias" med flittig brug af en whiskyflaske. Her legede publikum ikke helt så villigt med, som et publikum i England eller Skotland måske ville have gjort.

Anbefales overalt
Ekstranumre er en selvfølge, når Royal Danish Brass giver nytårskoncert. Denne gang blev det bl. a. til en streetparade ragtime ("Just a Closer Walk with Thee") og til det rasende dygtige Weather Report-nummer - "Birdland" af Joe Zawinul - som heldigvis fortsat er på ensemblets repertoire. Og "Radetzky March" efter "Champagnegaloppen", jo, der manglede ikke noget. 
Og musikerne lovede som sædvanlig at anbefale det gode publikum overalt.
...co.

CD grafik: Carsten Lundh