|





|
|
En lur, to lurer, de danske klenodier fra Bronzealderen (1500-1000 f. Kr.)
|
 Under tørvegravning i Brudevælte Mose, ved Fuglerupgaard nord for Lynge i Nordsjælland, fandt bonden Ole Pedersen i 1797 seks lurer, altså tre par. Af disse opbevares og udstilles de fem på Nationalmuseet i København. Den sjette Brudevælte lur blev under indviklede diplomatiske og udenrigspolitiske manøvrer i 1845 foræret til den russiske zar Nikolaj I via den danske Oldsagskommission, hvis præsident var kronprins Frederik, altså den senere Frederik VII. Kronprins Frederik bemyndigede Prins Frederik af Hessen, som stod for at rejse til Rusland, til egenhændigt at overbringe luren og den dag i dag befinder befinder luren sig i Eremitagemuseet i Skt. Petersborg. De ca. 3000 år gamle bronzelurer fra Brudevælte er så velbevarede at man med visse begrænsninger kan spille en hel naturtonerække på dem og klangen af støbt bronzerør i konisk udformning er ganske enestående.

Royal Danish Brass viser på CD'en Bronze & Brass, Rondo Records, RCD 8366, hvordan Brudevælte lurerne lyder både solo, i par, i ensemble og i sammenspil med de moderne instrumenter.
booking: Keld Jørgensen
Baunevænget 31, Nødebo, DK-3480 Fredensborg
phone: 48 47 56 62, fax: 48 47 57 62, mobile: 20 81 34 62
e-mail: keldjoergensen@royaldanishbrass.dk
|

|